Dato: 29 Juni, 2024
Hvordan du citerer: Barata, R. (2023). Hvorfor siger de ikke “farvel”? Human-Animal Science.
Tab af kæledyr
At miste et kæledyr kan være en udfordring for mange mennesker, da kæledyr er hyppige ledsagere, der giver ubetinget hengivenhed og følelsesmæssig støtte. Båndet mellem et kæledyr og dets ejer er unikt og i nogle tilfælde mere betydningsfuldt end menneskelige relationer, hvilket gør deres tab mere smertefulde. Da de fleste kæledyr lever et kortere liv end mennesker, kan deres død desuden lære os værdifulde lektioner om at håndtere sorg, tab og død. Det samme gælder for andre arter, som mennesker udvikler et bånd med.
Især børn danner tætte bånd til deres kæledyr, som fungerer som venner og legekammerater. Ikke desto mindre kan tabet af et kæledyr være svært på grund af manglende social støtte og forståelse fra folk, som måske ikke helt forstår betydningen af forbindelsen mellem et kæledyr og dets ejer. Karakteren af menneske-kæledyr-interaktionen kan gøre tab af kæledyr vanskeligere. Det omtales ofte som fravalgt sorg, hvilket betyder, at andre kan nægte at acceptere eller validere det. Nogle mennesker kan opleve en utrolig ufølsomhed fra andre, når de sørger over tabet af et kæledyr. Dette kan skyldes et langvarigt socialt billede af dyr som objekter snarere end levende væsener, såvel som en frygt for følelsesmæssig smerte.
Normal sorg kan skabe mental ustabilitet, selvom det anses for normalt, hvis der tages højde for grundlæggende behov, såsom at bade og spise. Sorg kan forstyrre søvn- og spisevaner, samt energi, opmærksomhed, hukommelse og fokus. Det er almindeligt at føle en række forskellige følelser, såsom forundring, fortvivlelse, vrede, forvirring, accept, introspektion og glæde, uden en klar tendens. Hvert tab har et forskelligt tidsinterval for sorg.
Syv tilbagevendende temaer om sorg ved tab af kæledyr er afdækket af forskning, herunder karakteristika, der er unikke for tab af selskabsdyr, såsom styrken af tilknytningen mellem mennesker og dyr, beslutninger om dødshjælp og mangel på empati fra ens kære.
Følelserne, der opleves efter et kæledyrs død, kan ofte opleves mere dybtgående end nogen tidligere sorg, inklusiv tabet af en forælder. Denne intensitet kan tilskrives den daglige intimitet og det kammeratskab, vi udvikler med vores dyrekammerater, og den symbolske repræsentation af specifikke stadier i vores liv.
Dette øgede niveau af sorg formindsker ikke vores kærlighed eller værdi for vores menneskelige familiemedlemmer. Intensiteten af følelser, der opleves efter et kæledyrs død, er en normal del af sorgprocessen og bør ikke ses bort fra.
Mestringsstrategier
Samtidig med sorg ved tab af kæledyr ligner andre typer sorg, har den også særskilte egenskaber. Enkeltpersoner kan drage fordel af mestringsmekanismer såsom selvforsyning, social støtte eller professionel assistance, der kan bidrage til personlig udvikling efter sorg over et kæledyr. Adskillige mestringsstrategier kan hjælpe individer med at styre deres følelser og finde trøst i den svære tid med tab af kæledyr. En sådan tilgang er at skabe et mindesmærke eller hyldest til kæledyret, såsom en mindebog eller et kunstværk, som kan give komfort og en følelse af afslutning.At søge støtte fra venner og familie, der har oplevet tab af kæledyr, eller fra en terapeut kan også hjælpe med at håndtere sorg og engagere sig i egenomsorgsaktiviteter som motion, meditation eller skrivning. At fokusere på de positive minder og oplevelser med kæledyret kan ligeledes hjælpe med at håndtere tabet, udover at søge bekræftelse fra andre om, at beslutningen om at aflive var rigtig. Derudover kan det at blive vejledt i at forberede sig på kæledyrets død og yde passende dyrlægebehandling mindske virkningen af tab og lindre skyldfølelser forbundet med beslutningen om aflivning.
Det er vigtigt at bemærke, at faktorer som personlig overbevisning, livsstadier, kritiske livsbegivenheder og dyreegenskaber kan lindre eller forværre oplevelsen af tab af kæledyr. Dyrlæger kan spille en væsentlig rolle i at hjælpe enkeltpersoner med at klare tab af kæledyr ved at tilbyde praktiske råd og rådgivning vedrørende beslutningen om dødshjælp og yde øjeblikkelig sorgstøtte.
Mennesker med børn, der oplever et tab, bør være opmærksomme på, hvordan de håndterer deres sorg, da deres børn vil kopiere signaler fra dem. At være åben og ærlig om tristhed, herunder at græde, hvis det er nødvendigt, kan hjælpe børn til at føle sig mindre alene. Det er nødvendigt at informere børn om fakta angående tabet og inkludere dem i at sige farvel. At tilbyde valg kan give dem en følelse af kontrol i en svær tid. Hvis et barn går tilbage i udvikling, bør folk prioritere støtte og forståelse frem for forlegenhed.
Samlet set er det afgørende håndteringsstrategier for at håndtere tab af kæledyr at søge social støtte fra andre og engagere sig i egenomsorg.
Da jeg ikke sagde “farvel”
Da jeg startede min karriere i luftvåbnet for 18 år siden, havde jeg en vis grad af tillid til mit kendskab til at arbejde sammen med civile politihunde, afledt af min erfaring fra et par år tidligere. Jeg troede, at jeg var velbevandret i de traditionelle “old school” metoder til træning og håndtering af hunde. Ikke desto mindre tog det mig kun kort tid at indse omfanget af mit vidensgab. Min forståelse af hundes adfærd og træningsteknikker blev markant forbedret under vejledning af to exceptionelle hunde-mentorer, Holly og Spike.
Holly (venstre) og Spike (højre)
De bidrog med værdifulde lektioner, som har givet genlyd hos mig gennem hele min karriere. De lærte mig betydningen af konstant at udvide min viden og uddybe min forståelse af dem.
De demonstrerede vigtigheden af at leve i nuet og værne om enhver oplevelse og forhold, samt at være tålmodig, tilpasse sig uventede situationer og værdsætte livets simple glæder, såsom kæl på maven, en lang gåtur eller blot at være til stede. Mest bemærkelsesværdigt viste Holly og Spike noget rent og urokkeligt, uanset hvordan godt man kan beskrive det. De viste mig, hvad det vil sige at skabe relationer til et andet væsen og holde ud i modgang. Jeg er enormt taknemmelig for deres lærdom; deres minder vil altid forblive dybt i mit hjerte.
Holly var min første hundekammerat i luftvåbnet. Tildelt mig af en anden tidligere træner, af hvem jeg ofte hørte sætningen: “Det er ikke din hund.” Jeg stillede dog spørgsmålstegn ved, hvorfor det skulle være tilfældet. Vi arbejdede utrætteligt som et team. Desværre udviklede Holly dysplasi, hvilket fik mig til at finde en passende familie til at give ham et tilfredsstillende liv. Det var et bittersødt øjeblik, da jeg sagde farvel til Holly velvidende, at jeg gjorde det rigtige for ham, men jeg følte også en dyb følelse af tab. Tragisk nok forkortede en uventet begivenhed hans liv i den nye familie, som gav ham det bedst mulige liv.
Så var der Spike, en hund mærket “antisocial” og forladt til et liv med indespærring i en kennel. Jeg var fast besluttet på at bevise, at alle tog fejl og vise Spike, at han var værdig til kærlighed og hengivenhed. Det var en svær rejse, og nogle gange fik jeg lyst til at give op, men at se transformationen i Spikes adfærd og opførsel var det hele værd. Han lærte mig om tålmodighed, robusthed og beslutsomhed. Jeg kunne ikke holde ud at sige farvel til min loyale ven, da jeg forlod flyvevåbnet. Jeg gik uden at give ham et ordentligt farvel, og han blev der til sine sidste dage.
En dyb sorg skyllede ind over mig, da jeg stod der og overvejede styrken i et farvel. Det var en erkendelse af, at farvel ikke kun var et ord, men havde en enorm følelsesmæssig vægt. At sige farvel til en, vi holder af, kan fremkalde tristhed, længsel og hjertesorg. Og alligevel kunne jeg ikke lade være med at spekulere – hvorfor havde farvel så stor betydning?
Hvorfor siger de ikke “farvel”?
På Engelsk “Goodbye” er afledt af “God be Winther ye”, en sætning fra det 16. århundredes England, der blev brugt til at udtrykke velønsker under adskillelse eller rejser. Kulturelle og historiske sammenhænge påvirker også ideer om sprog og sandhed i filosofi og lingvistik.
“Farvel-oplevelsen” forbliver uden for rækkevidden af videnskabelig forklaring. Selvom jeg stærkt støtter den videnskabelige metode, bør vi fortsætte med at acceptere denne som en ukendt, indtil vi har objektive tilgange til at forstå den.
Da individer kan reagere på forskellige måder og have unikke bearbejdningsmekanismer, er det afgørende at anerkende og respektere hver enkelt situations idiosynkrasier. I overensstemmelse med Darwins princip om “difference of a degree, not a kind,” fastholder jeg overbevisningen om, at individer udtrykker farvel og sorg på hver deres særlige måde.
De behøver dog ikke sige farvel, og det behøver de ikke, for de vil aldrig forlade os. Udsigten til at sige farvel knuser vores hjerter, men vi ved inderst inde, at de aldrig rigtigt vil forlade os. Deres energi forbliver som en varm omfavnelse, vi kan mærke, selv når de ikke er til stede. De vil altid være en del af vores sjæl, og de minder, de efterlader os vil vejlede og inspirere os. Så selvom de aldrig siger “farvel” efter vores opfattelse, forbliver deres kærlighed hos os konstant, hvilket giver os enorm fred under deres afrejse, fordi vi gjorde alt, hvad vi kunne for at forbedre deres liv, mens de var fysisk hos os.
Konklusion
Selvom det er en naturlig afslutning på livet, kan døden være en svær og følelsesladet oplevelse. Det er en tid, hvor vi er tvunget til at konfrontere skrøbeligheden af vores eksistens og dem omkring os, men at se døden som en normal del af livet giver os mulighed for at tilbyde trøst og støtte i stedet for at kæmpe mod en uundgåelig kraft. At acceptere døden sætter os i stand til at værdsætte vores liv og livet for dem, vi værdsætter endnu mere. Vi kan bruge vores forståelse af døden til at hjælpe andre med at navigere i denne ofte udfordrende del af livet. Selvom det kan være smertefuldt, kan det at omfavne livets naturlige orden i sidste ende bringe fred og afslutning.
Hunde og andre arter vejleder og hjælper os med at lære vigtige livslektioner. Deres blide tilstedeværelse bringer lys til vores liv, og vi er taknemmelige for deres positive indflydelse. Vi lærer af hinanden, og vores venskab bliver dybere, efterhånden som vi bedre forstår hinanden. Denne inderlige rejse er transformerende, og vi er evigt taknemmelige for muligheden for at krydse vores liv på denne planet.
Referencer
Adams, C. L., Bonnett, B. N., & Meek, A. H. (1999). Owner response to companion animal death: development of a theory and practical implications. The Canadian veterinary journal = La revue veterinaire canadienne, 40(1), 33–39.
Barata, R. (2019). The Best Teachers. Human-Animal Science. (Unpublished)
Cordaro, M. (2012). Pet Loss and Disenfranchised Grief: Implications for Mental Health Counseling Practice. Journal of Mental Health Counseling, 34(4), 283–294. https://doi.org/10.17744/mehc.34.4.41q0248450t98072
Corr, C. A. (2004). Pet Loss in Death-Related Literature for Children. OMEGA – Journal of Death and Dying. https://doi.org/10.2190/HXQY-DU5D-YC39-XKJ9
Dzokoto, V., Hill, A., Twum-Asante, M., & Hayfron, A. E. (2018). Saying more than goodbye: emotion messages in Adinkra symbols. Journal of Visual Literacy, 37(4), 255–275. https://doi.org/10.1080/1051144x.2018.1500199
Reisbig, A. M. J., Hafen, M., Siqueira Drake, A. A., Girard, D., & Breunig, Z. B. (2017). Companion Animal Death: A Qualitative Analysis of Relationship Quality, Loss, and Coping. OMEGA – Journal of Death and Dying, 75(2), 124–150. https://doi.org/10.1177/0030222815612607
